MINDEORD
Vores forening har mistet et afholdt, respekteret medlem og kammerat.
Rudi H. Hansen 51 år, har alt for tidligt forladt os, og er taget i forvejen.
Rudi startede sin karate som ung, men stoppede og genfandt, som voksen igen glæden og fællesskabet med karate. Rudi genoptog karatetræningen her i Halsnæs. Mange af os mødte og lærte Rudi at kende i klubben.
For Rudi var dét at graduere ikke det vigtigste. Han var perfektionist og meget selvkritisk, når det gjaldt hans karate. Derfor blev han, af sine holdkammerater, ofte spurgt til råds og spurgt om han ville give feedback på klubkammeraternes udførelse af deres karate. Rudi var typen der nørdede sin karate meget detalje orienteret.
Rudi tilbød altid sin hjælp, hvor der var behov. Havde vi arbejdsdag i klubben, arrangementer eller blot hygge, kunne man altid regne med hans hjælp og gode humør. Ingen i klubben har nogensinde hørt Rudi hæve stemmen eller oplevet ham i dårligt humør, han havde altid en respektfuld tilgang til sine klubkammerater.
Rudi har også været med-instruktør, på voksen begynderholdet, her kom hans perfektionisme og nørdede tilgang samt engagement til karaten, dem til gavn. Han er kendt for altid at have noget at rose én for, før han gav den konstruktive feedback.
Han tog med til stævner, når han kunne, ikke for at stille op selv, men alene for at bakke sine klubkammerater op.
Ingen var i tvivl om, hvor stolt og glad han var, da hans sønner, besluttede at starte til karate. Han var stolt af dem, talte ofte om dem. Han nød også tiden til karate, hvor han ofte valgte at træne med på deres hold, voksen begynder holdet, for at være sammen med dem om noget, de nu kunne dele interesse i.
Vores tanker går til Rudi’s familie, sønnerne Mikkel og Magnus, som i en alt for ung en alder, nu har mistet deres far.
Ære være hans minde
(Billedet er fra graduering - Rudi i midten)
Vores forening har mistet et afholdt, respekteret medlem og kammerat.
Rudi H. Hansen 51 år, har alt for tidligt forladt os, og er taget i forvejen.
Rudi startede sin karate som ung, men stoppede og genfandt, som voksen igen glæden og fællesskabet med karate. Rudi genoptog karatetræningen her i Halsnæs. Mange af os mødte og lærte Rudi at kende i klubben.
For Rudi var dét at graduere ikke det vigtigste. Han var perfektionist og meget selvkritisk, når det gjaldt hans karate. Derfor blev han, af sine holdkammerater, ofte spurgt til råds og spurgt om han ville give feedback på klubkammeraternes udførelse af deres karate. Rudi var typen der nørdede sin karate meget detalje orienteret.
Rudi tilbød altid sin hjælp, hvor der var behov. Havde vi arbejdsdag i klubben, arrangementer eller blot hygge, kunne man altid regne med hans hjælp og gode humør. Ingen i klubben har nogensinde hørt Rudi hæve stemmen eller oplevet ham i dårligt humør, han havde altid en respektfuld tilgang til sine klubkammerater.
Rudi har også været med-instruktør, på voksen begynderholdet, her kom hans perfektionisme og nørdede tilgang samt engagement til karaten, dem til gavn. Han er kendt for altid at have noget at rose én for, før han gav den konstruktive feedback.
Han tog med til stævner, når han kunne, ikke for at stille op selv, men alene for at bakke sine klubkammerater op.
Ingen var i tvivl om, hvor stolt og glad han var, da hans sønner, besluttede at starte til karate. Han var stolt af dem, talte ofte om dem. Han nød også tiden til karate, hvor han ofte valgte at træne med på deres hold, voksen begynder holdet, for at være sammen med dem om noget, de nu kunne dele interesse i.
Vores tanker går til Rudi’s familie, sønnerne Mikkel og Magnus, som i en alt for ung en alder, nu har mistet deres far.
Ære være hans minde
(Billedet er fra graduering - Rudi i midten)